Det er kun et spørgsmål om tid, før Noah Nartey er fortid i Brøndby IF.
Noah Nartey kan efter alt at dømme snart kalde sig Lyon-spiller.
Den unge Brøndby-stjerne er nemlig rejse til det franske for at underskrive en aftale frem til sommeren 203o.
Og i den forbindelse kan de blå-gule fra Vestegnen altså inkassere op imod 75 millioner kroner for salget, hvis diverse bonusser bliver indfriet.
Brøndby kan dog ende med at tjene langt flere penge på salget af Noah Nartey, da de ifølge bold.dk har sikret sig en videresalgsklausul på hele 20 procent.
20-årige Noah Nartey har kontraktudløb med Brøndby IF i sommeren 2027, og derfor må det alt andet lige også være et tilfredsstillende salg for de blå-gule taget de kontraktlige omstændigheder i betragtning.