Jacob Neestrup ryster ikke på hånden, selvom resultaterne ikke har været med FC København den seneste tid.
FC København har ikke forladt grønsværnen med en sejr i bagagen i de seneste fire kampe, og i 3F Superligaen har de inden weekendens spillerunde hele seks point op til AGF på førstepladsen.
Alligevel er Jacob Neestrup dog ganske fortrøstningsfuld forud for søndagens kamp mod Viborg FF.
Det fortæller han til bold.dk.
– Stemningen er god i omklædningsrummet, men den er jo også altid lidt trykket, når resultaterne ikke er efter det, som vi gerne ville have i løbet af den seneste periode.
– Men stemningen er også der, hvor vi tror på, at vi kan få det vendt. Vi er ikke så langt fra lige nu, men det er kun os spillere og trænere, der kan gøre det.
– Omklædningsrummet står sammen, spillerne står sammen, og vi står sammen. Det er op til os, om vi kan komme tilbage på rette spor, siger Neestrup til Bold.