Jacob Neestrup var ikke bleg for at rose Youssoufa Moukoko, efter han onsdag aften blev hattrickhelt.
FC Københavns helt store signing i sommerens transfervindue var uden tvivl det tyske stortalent Youssoufa Moukoko, men indtil videre har han ikke imponeret synderligt.
Onsdag aften var der dog endelig mål i støvlerne for Youssoufa Moukoko, som scorede hele tre mål i 4-1 sejren over Hobro i pokalen.
Og efter slutfløjt var Jacob Neestrup ikke bleg for at rose den unge angriber.
– Det var hans syvende mål i denne sæson, og jeg synes, pilen har peget op. Han lavede et fint indhop forleden mod Viborg, spillede en god kamp mod Dortmund og lavede et godt indhop i Silkeborg. Jeg er ligeglad med, hvem der har scoret målene, men selvfølgelig er vi glade for, at Moukoko scorede tre mål, lyder det fra Neestrup.