The perfect guide to the casino

Neestrup hylder Lerager: Har været en af de vigtigste

Jacob Neestrup uddeler store roser til Lukas Lerager, hvis fremtid i FC København er usikker.

Lukas Leragers tid i FC København ser ud til at lakke mod enden.

De seneste meldinger lyder nemlig på, at de to parter ikke kan blive enige om en kontraktforlængelse, og dermed kan midtbanekrigeren meget vel være fortid hos løverne ved årsskiftet, når hans aftale udløber.

Noget tyder dog på, at Jacob Neestrup gerne så, at Lukas Lerager fortsætter i FC København.

Forud for torsdagens træning uddelte han nemlig store roser til Lukas Lerager, som han kalder for en af de vigtigste spillere i FC København.

– Jeg har set ham som en af vores vigtigste spillere, efter han fik en dårlig start på 2025, hvor han desværre var skadet nærmest helt indtil mesterskabsspillet.

– Derfra har han spillet sig ind igen som en meget, meget vigtig brik i forhold til at vinde The Double og i forhold til at kvalificere os til Champions League, indleder Neestrup forud for torsdagens træning.

– Lukas Lerager har i nogle perioder ikke været blandt de foretrukne, men har alligevel igen og igen kæmpet sig tilbage i startopstillingen, hvor han også i denne sæson har vist sig som en af de helt centrale figurer.

– Han har været god i vores gode perioder, og Lukas er altid en spiller, vi kan stole på, når skibet også tager lidt vand i, som det lidt har gjort i den forrige blok, hvor resultaterne og præstationerne har været lidt op og ned.

– Det er en meget vigtig spiller for mig, for hans holdkammerater og for FC København, slutter Neestrup.

32-årige Lukas Lerager har spillet i FC København siden januar 2022, hvor han skiftede fra Serie A-klubben Genoa.

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top