FC København leverede onsdag aften en heroisk indsats, men miraklet udeblev på Camp Nou.
Der skulle noget ekstraordinært til, da FC København onsdag aften skulle forsøge at spille sig videre på Camp Nou i en svær udebanekamp mod FC Barcelona.
Løverne fik dog en magisk start på opgøret, da Victor Dadason sendte bolden i kassen til 1-0 efter bare fire minutters spil.
Og den føring holdte altså helt til pausen.
I anden halvleg kom FC Barcelona dog ud som lyn og torden, og allerede efter tre minutter udlignede Lewandowski til 1-1.
Og så gik det ellers ned ad bakke for FC København.
Efter en times spil gjorde Lamine Yamal det til 2-1 på et langskud der blev afrettet, og i det 69′ minut gjorde Raphinha det til 3-1 fra 11-meter-pletten, efter FC Barcelona var blevet tildelt et noget tyndt straffespark.
Marcus Rashford lukkede og slukkede kampen med sin scoring til slutresultatet 4-1 på et direkte frispark.