Der udspillede sig en uventet episode midt i F.C. Københavns guldfest søndag, da en fan formåede at snige sig med helt ind i holdets omklædningsrum i Parken.
Den unge mand, iført FCK-trøje, fulgte angiveligt spillerne fra banen og ind bag kulisserne – og påstod efterfølgende, at han var venner med Victor Froholdt.
Læs også: Her er FC Københavns vej til Champions League
FCK bekræfter over for B.T., at manden blev opdaget og hurtigt eskorteret ud af stadion.
FCK sikrede søndag klubbens 16. mesterskab med en sikker 3-0-sejr over FC Nordsjælland – og jagter nu The Double, når de møder Silkeborg i pokalfinalen på torsdag.