Dommer, Sandi Putros, kom i den grad i fokus i fredagens opgør mellem OB og Sønderjyske, der endte 0-0 på baggrund af en klar dommerfejl dybt inde i overtiden.
Der var relativt dårlig stemning på Nature Energy Park i Odense, da OB fik frarøvet sejren dybt inde i dommer, Sandri Putros, overtid, efter en klar dommerfejl, hvor Sander Svendsen fejlagtigt blev dømt offside.
Kendelsen begejstrede bestemt ikke OB-træner, Jakob Michelsen, der følte sig voldsomt bortdømt.
– Det er en skandale af dimensioner, at dommeren frarøvede os sejren i overtiden. Tilskuernes buh-råb sagde det hele om kampens dommerpræstation, sagde en stærkt utilfreds Jakob Michelsen efter kampen.
OB-træneren var ikke færdig med at kritisere dommeren, hvor han mente, at Mart Lieders svinestreg på Janus Drachmann efter bare to minutter skulle have været et rødt kort.
– Den svinestreg, Mart Lieder lavede i andet minut, skulle takseres til rødt kort. Det er ikke okay, at dommeren ikke beskytter spillerne. Dommerne skal slå mere ned på den slags svinestreger.
Sandi Putros uddelte hele 9 kort i kampen, hvoraf begge trænere også blev noteret i bogen.