Michael Laudrup lægger ikke skjul på, at han har været overrasket over Roony Bardghis første tid i FC Barcelona.
Der sprang lidt af en bombe i sommerens transfervindue, da Roony Bardghi skiftede til FC Barcelona fra FC København i en opsigtsvækkende transfer.
Der var heller ikke mange, der havde spået den unge svensker en særlig stor rolle i den catalanske storklub, men Bardghi har altså modbevist alle kritikkerne.
Det er således blevet til en god mængde spilletid for Roony Bardghi, der har fået otte kampe i La Liga og to kampe i Champions League, og det kommer også noget bag på Michael Laudrup.
– Det er en ung spiller, som kommer ind og træner med dygtige og dygtigere spillere end ham selv. Lige pludselig får han en halv kamp, en hel kamp og en mere, så jeg er overrasket, men glad på hans vegne. Jeg så også kampen i weekenden. Det var en flot kamp mod Real Betis, der altså ligger i den rigtige ende af tabellen, lød det fra Laudrup inden tirsdagens Champions League-kamp mellem FC Barcelona og Eintracht Frankfurt.