Nadia Nadim har fået meget kritik for sin rolle som ambassadør for VM i Qatar, og nu fortsætter hun propagandakampagnen for regimet med en stor forside for modemagasinet, Vogue.
Det var ikke populært, da Nadia Nadim blev ambassadør for VM-slutrunden i Qatar. Landsholdsspilleren har været under massiv kritik for at støtte VM-slutrunden, der har kostet tonsvis af menneskeliv og for at støtte en regering i et land, der ikke anerkender menneskerettighederne.
Det lader dog ikke til at stoppe Nadim fra at fortsætte med at promovere Qatar og slutrunden. I dag er hun på forsiden af den arabiske udgave af modemagasinet Vogue, hvor hun blandt andet snakker om sin fortid som flygtning og selvfølgelig slutrunden i Qatar.
Gæsteredaktør på magasinet er i øvrigt den regerende emir i Qatars søster. Og denne udgave af Vogue handler især om netop Qatar og nogle af nøglefigurerne bag slutrunden.