The perfect guide to the casino

Medier: To konsortier dyster i slutspillet om Chelsea-køb

Der er ikke så meget at rafle om. Chelsea bliver solgt inden længe. Men hvem skal overtage klubben efter russiske Roman Abramovich der er blevet ramt af hårde sanktioner fra både Storbritannien og EU? Meget tyder på at især to investeringsgrupper har nået slutspillet i kampen om at få lov til at købe den engelske storklub for en pris der angiveligt kan løbe op i knap 27 milliarder kroner.

Det skriver Financial Times og flere andre medier der bryster sig af at have indsigt i sagen. Det drejer sig om et konsortium ledet af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly og et konsortium med den tidligere Liverpool-bestyrelsesformand Martin Broughton i spidsen. Det er den amerikanske bank Raine Group der håndterer salget af Chelsea.

Ifølge The Times er Todd Boehly lige nu smal favorit til at blive den næste ejer af klubben der vandt Champions League sidste år. Todd Boehly er i forvejen medejer af flere sportshold. Det drejer sig blandt andet om baseballholdet Los Angeles Dodgers og basketballholdet Los Angeles Lakers. Allerede i 2019 forsøgte han ifølge Wall Street Journal at få fingre i Chelsea. Dengang blev han afvist af Roman Abramovich men nu forsøger han igen. Denne gang har han opbakning fra den 86-årige schweiziske milliardær Hansjörg Wyss den britiske investeringsmand Jonathan Goldstein og den britiske journalist og politiker Daniel Finkelstein.

Gruppen med Martin Broughton i spidsen har sine økonomiske muskler fra de to amerikanere Josh Harris og David Blitzer. De er i forvejen medejere af blandt andet basketballholdet Philadelphia 76ers og Premier League-klubben Crystal Palace. Andele i Crystal Palace forventes amerikanerne at måtte frasælge hvis de vil være ejere i Chelsea.

Martin Broughtons konsortium har desuden opbakning fra Sebastian Coe der er kendt for sin rolle som præsident i Det Internationale Atletikforbund World Athletics. Han er samtidig selverklæret Chelsea-fan. Ifølge The Times er et bud fra den amerikanske Ricketts-familie som ejer baseballklubben Chicago Cubs også stadig med i kabalen på et ydermandat. Et saudiarabisk bud er angiveligt blevet vejet og fundet for let. Det samme er ifølge The Athletic tilfældet for et bud fra den britisk-amerikanske duo Nick Candy and Woody Johnson.

Chelsea er sat til salg af Roman Abramovich men russeren får ingen penge i lommen når et salg er gennemført. Den britiske regering har således indført strenge sanktioner mod Roman Abramovich som ikke må omsætte penge i Storbritannien. Et salg af Chelsea skal derfor ske under opsyn af det britiske finansministerium. Chelsea-ejeren er en af flere russiske rigmænd der har fået deres værdier indefrosset som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Den britiske regering har angiveligt beviser for at Roman Abramovich har tætte forbindelser til Ruslands præsident Vladimir Putin.

SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER

SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER

Læs også: Brøndby solgte ham for 52 millioner kroner: Nu Jesper Lindstrøms værdi steget med tocifret millionbeløb

Læs også: Lokker med danske holdkammerater: Storklub vil købe Maxsø

Læs også: Fra 15 millioner kroner til 4,5 millioner kroner: Spillers markedsværdi i frit fald

Læs også: Kunne have lavet største transfer siden Agger: Derfor skete det ikke

Læs også: Brøndbys fødselsdagshilsen til FCK’er går viralt – Her er ‘forklaringen’

Læs også: CV skød prisen i vejret: Blokerede Bruus’ vilde skifte

Læs også: Lod dem gå gratis i sommers: I dag har de en samlet værdi på 25 millioner kroner

Læs også: Talent glippede engelsk skifte: Så mange millioner er han værd

Læs også: Medie: Brøndby vil købe ny venstreback i Holland

[wpcode id="735444"]

OVERSIGT

bet365

Scroll to Top