Robert Lewandowski kan snart være fortid i den catalanske storklub.
Tilbage i sommeren 2022 skiftede Robert Lewandowski tilværelsen i Bayern München ud med FC Barcelona, og siden da har han bombet mål ind på samlebånd for den catalanske storklub.
Nu kan den polske superstjerne dog snart være fortid i FC Barcelona, da hans kontrakt udløber i sommeren 2026.
Og skal man tro mediet SPORT, så pønser FC Barcelona eftersigende på ikke at forlænge Robert Lewandowskis aftale.
Selvom Robert Lewandowski stadig har mål i støvlerne, så nærmer han sig altså også karrierens efterår med sine 37 år på bagen, og det er med stor sandsynlighed en af de overvejelser, som FC Barcelona gør sig.
Robert Lewandowski står i alt noteret for 105 mål og 20 oplæg i 156 kampe for FC Barcelona.