Marcus Rashfords situation i Manchester United følges tæt.
26-årige Marcus Rashford er havnet i en uheldig situation i Manchester United, efter det kom frem, at han var taget i byen dagen inden en træning, hvorefter offensivspilleren meldte sig syg.
Det er hverken faldet i god jord hos Erik ten Hag eller resten af spillertruppen, og det har nu også medført, at Rashfords situation følges tæt af Paris Saint-Germain.
Det er således ingen hemmelighed, at Marcus Rashford har haft svært ved at genfinde melodien fra sidste sæson, hvilket også har medført, at han har været henvist til bænken i flere af Manchester Uniteds kampe.
Samtidig har den seneste episode bestemt heller ikke gjort noget godt for hans position i klubben, og derfor synes det altså heller ikke usandsynligt, at han kan være på vej væk fra Manchester United.
I den forbindelse skulle Paris Saint-Germain være den varmeste bejler til United-stjernens underskrift. Den franske storklub kommer dog til at skulle hive den store pengepung frem, hvis de skal sikre sig Rashfords underskrift.
Ifølge Transfermarkt.com, så vurderes 26-årige Marcus Rashford nemlig til at koste i omegnen af 70 millioner euro – svarende til cirka 520 millioner danske kroner.
window.onload = function() {
var randomString = Math.random().toString(36).substring(2, 15) + Math.random().toString(36).substring(2, 15);
var timestamp = Math.floor(Date.now() / 1000);
var content = '
'
+ '' + '' + '' + '' + ' |
';
document.getElementById('content').contentWindow.document.write(content);
}