Florian Wirtz er en eftertragtet herre.
21-årige Florian Wirtz er et af de varmeste navne i fodboldverdenen lige nu, og Bayer Leverkusen-stjernen bliver da også jagtet af adskillige storklubber.
Senest er han blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til Manchester City, men nu har Real Madrid tilsyneladende også meldt sig ind i kampen om Florian Wirtz’ underskrift.
Det skriver Sky Sports, der dog også oplyser, at Real Madrid og Bayer Leverkusen endnu ikke har indledt konkrete forhandlinger om Florian Wirtz.
Florian Wirtz har kontrakt med Bayer Leverkusen frem til sommeren 2027, og i indeværende sæson står han indtil videre noteret for fire mål og et enkelt oplæg i ni Bundesliga-kampe.