Joao Cancelo presser på for endnu et skifte til den catalanske storklub.
Joao Cancelo var i sidste sæson udlejet til FC Barcelona, og her ønsker den portugisiske back angiveligt at vende retur.
Det skriver den spanske avis Sport.
Der er dog bare et enkelt problem. FC Barcelona ønsker kun at leje Joao Cancelo, hvorfor de har sendt et tilbud afsted til Manchester City på en lejeaftale, men den engelske storklub vil eftersigende kun sælge portugiseren.
Ifølge avisen, så vil der dog være en købsoption inkluderet i aftalen, som lyder cirka 20 millioner euro – svarende til 150 millioner kroner.
Samtidig vil de også betale Manchester City syv millioner euro for at leje ham i det første år – svarende til cirka 52 millioner kroner.
30-årige Joao Cancelo har først kontraktudløb med Manchester City i sommeren 2027.