Manchester City er eftersigende ude efter at forstærke forsvaret i dette transfervindue.
Og den pengestærke klub spiller nu igen med musklerne, hvis man skal tro mediet The Sun.
The Sun skriver således, at City har afgivet et bud på hele 500 millioner kroner for Harry Maguire, der kom til Leicester fra Hull sidste sommer. Pep Guardiola vil eftersigende gerne have sig en midtstopper der kan spille med holdet i Champions League, og dette krav imødekommer Maguire, da han ikke har spillet Champions League for en anden klub i indeværende sæson.