Victor Froholdt er en ganske eftertragtet herre.
Danske Victor Froholdt har gjort lidt af en kometkarriere, hvor han først slog igennem i FC København, mens han siden skiftet til FC Porto i sommer har fortsat de flotte takter.
Det har også gjort ham til en utrolig eftertragtet herre, og ifølge transferjournalisten Gianluca Di Marzio, så er der adskillige klubber der holder øje med danskeren.
– Selvfølgelig vil Porto ikke sælge Victor Froholdt, men AS Roma kigger på ham. Det gør Napoli også. Og Atalanta. De kigger på ham, men det betyder ikke, de får ham, siger Gianluca Di Marzio til Tipsbladet.
– Selv i Premier League er der både Bournemouth og Brighton, der vil have ham. Og Premier League-klubberne har råd til ham, siger transferjournalisten.