Den catalanske storklub har vendt blikket mod tysk fodbold i jagten på forstærkninger.
FC Barcelona var langt fra at vinde det spanske mesterskab i den seneste sæson, hvor ærkerivalerne fra Real Madrid var altdominerende.
Det har blandt andet medført, at Xavi er stoppet som cheftræner i FC Barcelona, mens Hansi Flick har overtaget roret.
Netop Hansi Flick har allerede udset sig sin næste forstærkning som FC Barcelona-træner, og ifølge Bild, så drejer det sig om Bayern München-stjernen Joshua Kimmich.
Ifølge den tyske avis, så vil FC Barcelona forsøge at hente tyskeren gratis, når hans aftale med Bayern München udløber i sommeren 2025.
29-årige Joshua Kimmich står noteret for 390 kampe i Bayern München-trøjen med 42 mål og 104 oplæg til følge.