Kylian Mbappé blev endnu engang den helt store helt for Real Madrid.
Real Madrid tog tirsdag aften imod Marseille hjemme på Santiago Bernabeu, hvor de to danskere Pierre-Emile Højbjerg og Matt O’Riley var at finde i startopstillingen.
Det endte dog med at blive en lidt sværere opgave end ventet for Los Blancos, selvom de vadede i chancer.
Efter 22 minutters spil bragte Timothy Weah nemlig gæsterne i front, mens blot syv minutter senere udlignede Mbappé til 1-1 fra 11-meter-pletten.
I anden halvleg fik Dani Carvajal dog et dumt rødt kort, da han nikkede Marseille-målmanden Geronimo Rulli en skalle.
I det 81′ minut lykkedes det dog alligevel Mbappé at sikre Real Madrid sejren, da han scorede til slutresultatet 2-1 – endnu engang fra 11-meter-pletten.
Herunder kan du se hvordan aftenens øvrige kampe endte:
Ath. Bilbao – Arsenal: 0-2
PSV – Royal Union SG: 1-3
Benfica – Qarabag: 2-3
Juventus – Dortmund: 4-4
Tottenham – Villareal: 1-0