Kylian Mbappé lægger ikke skjul på, at den portugisiske superstjerne er hans helt store idol.
I sommeren 2024 kunne Kylian Mbappé endelig trække Real Madrid-trøjen over hovedet efter en længerevarende flirt, som havde stået på i årevis.
Med 58 mål og syv oplæg i kun 69 kampe er han også godt på vej til at blive en af de helt store spillere i klubbens historie – præcis som det har været tilfældet med hans forbillede, Cristiano Ronaldo.
– Cristiano Ronaldo har altid været mit forbillede. Han er et eksempel for mig, siger Mbappé ifølge Tribuna.
– Jeg er heldig, at jeg taler med ham, han giver mig råd, og han hjælper mig. Han er nummer et.
– Han er en reference for Real Madrid. Folk drømmer og taler stadig om Cristiano i dag, lyder det fra den 26-årige franskmand.