Kylian Mbappé er ikke taget til Real Madrid for sjov. Han vil vinde titler.
Efter flere års flirteri skiftede Kylian Mbappé endelig til Real Madrid i sommers, og det har tilsyneladende været med en målsætning i tankerne. At vinde så mange titler som muligt.
Efter onsdagens triumf, hvor Real Madrid vandt FIFA Intercontinental Cup med en 3-0 sejr over Pachuca fra Mexico, lagde den franske superstjerne nemlig ikke skjul på, at han var klar til at jagte flere trofæer.
– Det er vigtigt at forblive sulten, hvis vi skal have mere end to titler i år, siger Mbappé med henvisning til, at Real Madrid allerede også har vundet UEFA Super Cup.
– Titler er det vigtigste i fodbold. Vi er nu på to ud af syv mulige, men vi vil have dem alle, siger Mbappé til El Chiringuito de Jugones.