Mathias Greve understreger, at han har stor respekt for Brøndby IF.
Randers FC sikrede sig mandag aften en vigtig sejr, da de slog Brøndby IF med 4-2 på hjemmebane.
Her slog den tidligere Brøndby-spiller Mathias Greve det sidste søm i kisten med sin scoring til 4-2 to minutter inde i overtiden, og det fik ham til at udbryde i vild jubel til trods for sin fortid hos de blå-gule.
Efter kampen understrege midtbanespilleren, at det ikke var af mangel på respekt, men blot glæde og forløsning over den vigtige scoring.
– Det var bare en forløsende følelse. Det handlede ikke om, hvilken modstander det var.
– Det handlede om, at vi har kæmpet for top-6 hele foråret, og jeg vidste, at vi var i top-6, da jeg ser bolden går ind. Det var kun det, som det handlede om.
– Jeg havde jublet på samme måde, uanset hvem jeg havde spillet imod. Jeg har den dybeste respekt for Brøndby, siger Greve.