AGF-spillere er i denne uge udtaget til landshold rundt om i verden. Callum McCowatt er rejst til New Zealand, James Bogere skal spille for Uganda, og Frederik Emmery er med på Danmarks U21-landshold.
McCowatt er med New Zealands A-landshold til to venskabskampe mod Indien. Kampene er en del af en markering af 100 års sportsligt samarbejde mellem de to lande.
Bogere er klar til to kommende kvalifikationskampe for Uganda til det afrikanske mesterskab.
Også flere af AGF’s unge er udtaget. Luka Callø er med på U20-landsholdet, mens Otto Lyhne og Christian Storch er udtaget til U19. Tristan Theilade Thomsen, Silas Bager og Johan Friis Mortensen er med på U17-landsholdet til EM-kvalifikation.
AGF’s næste Superligakamp er fredag 20. november, hvor Lyngby kommer på besøg i Vejlby.