Foto: Ritzau Scanpix
Læs også: L’Equipe: Liverpool har sat jagten ind på franskmand
Her har du mandagens rygtebørs
Vi lægger for i denne uge med en rigtig rygte-historie. Ifølge spanske El Mundo Dpeortivo vil FC Barcelona have Liverpool-manager Jürgen Klopp til at overtage jobbet som træner for FC Barcelona til næste sæson i stedet for Ernesto Valverde. Det er en almindelig antagelse, at FC Barcelona skal vinde Champions League i denne sæson, hvis han vil beholde jobbet. Klubben har vundet det spanske mesterskab i de sidste to sæsoner, men endnu et mesterskab vil ikke være nok.
Samme FC Barcelona skal være ivrige efter at tegne kontrakt med Chelseas midtbane-es, Willian, allerede i januar måned. Sportsmole skriver med spanske El Desmarque som kilde, at de spanske mestre har mistet tålmodjgheden med franskmanden Ousmane Dembélé, der er for meget skadet, og som også præsterer for ujævnt. Det er dog også en mulighed, at de to parter laver en kontrakt i næste måned, og at brasilianeren først skifter til sommer.
Læs også: Hobro-stjerne nærmer sig stort Superliga-skifte
Zinédine Zidane er stadig besat af tanken om at hyre Paul Pogba i Manchester United, men træneren har nu fået at vide af Real Madrid-ledelsen, at han skal glemme ham. Den franske midtbanespiller er for dyr i forhold til sin kvalitet, og han vil hæmme udviklingen af Federico Valverde. Den 21-årige midtbanespiller fra Uruguay har fået sit store gennembrud i den spanske liga i år, og klubbens ledelse vil satse på ham. Spanske AS har mere om den sag.
Manchester United vil gerne have fat i Jack Grealish fra Aston Villa, men ‘De Røde Djævle’ er parate til at vente til sommerferien med at købe den nu 24-årige engelske midtbanespiller. Håbet er ifølge sportsmole, at The Villans i mellemtiden er rykket ned, og at han derfor bliver billigere til salg.
Læs også: Sparket ud af FCK: Dét skal Bendtner nu
Granit Xhaka er tæt på at skfite fra Arsenal til Hertha Berlin. London-klubben vil ifølge Sky Sprots Italy have 40 millioner euro (300 millioner kr.) for den schwiziske midtbanespiller, men tyskerne vil kun give 35 millioner euro. Den prisforskel er ikke større, end at en handel må siges at være tæt på.
Italienske Roma kan ifølge franske le10sport.fr tænkes at ville overtage Mariano Diaz, der efterhånden kun spiller sporadisk for Real Madrid. Den 26-årige angriber spiller landsholds-fodbold for Den dominikanske Republik, fordi hans mor kommer derfra. Han har spillet 13 kampe for Real Madrid siden sommeren 2018, hvor han kom tilbage efter et år i franske Lyon.
David Beckham vil mandag afsløre navnet på træneren, der skal stå i spidsen for Inter Miami, som han ejer. Klubben er helt ny og skal begynde i den bedste amerikanske liga (MLS), der har sæsonstart i januar. Navnet er Diego Alonso. Han er forholdvvis ukendt på verdensplan, men han er 44 år og fra Uruguay. Han optrådte i sin spillerkarriere for flere spanske klubber – bl.a. Valencia. Som træner er han mest kendt for at have vundet den seneste udgave af den mellemamerikanske udgave af Champions League med mexicanske Monterrey. Miami Herald har historien.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.