Manchester United-legenden Rio Ferdinand er klar til at trække i den røde trøje igen. Det afslører han på Twitter.
Det er ingen hemmelighed, at Manchester United gerne ville have en midtstopper ind i sommerens transfervindue, hvor man kiggede på blandt andet Harry Maguire, Toby Alderweireld og Jerome Boateng.
Svaret på José Mourinhos hovedpine kan være en helt anden – nemlig Rio Ferdinand på 39 år.
Læs også: Transferbombe fra Italien: Cornelius på vej mod overraskende klubskifte
Den pensionerede stopper har set, at hans trøjenummer fem er blevet ledig, og derfor har han skrevet følgende på Twitter.
Læs også: Real Madrid har købt Thibaut Courtois: Her er fremtiden for Keylor Navas
– Lige set, at mit gamle Manchester United-nummer er ledigt. Tid til at komme tilbage i træning? Jose???!!!, skriver han efterfulgt af emojis, der indikerer, at han gerne ser et kald fra Manchester United-manageren.
Just seen my old @ManUtd no.5 shirt is back up for grabs…. inspired…time to get back training! Jose???!!! ☎️?? #MUFC pic.twitter.com/Rrq7Vg1Qix
— Rio Ferdinand (@rioferdy5) 10. august 2018
Rio Ferdinand spillede i Manchester United fra 2002 til 2014. Han indstillede karrieren efter et år i Queens Park Rangers i 2015.