Manchester City fik ikke fat i Alexis Sanchez, men de er stadig opsat på at forstærke truppen.
Det bliver dog ikke en forstærkning af helt samme kaliber, da der er tale om den 17-årige ungdomsspiller, Claudio Gomes, der lige nu tørner ud for Paris Saint-Germain.
Claudio Gomes skifter angiveligt til Manchester City til sommer, hvis man skal tro mediet RMC Sport.
Pep Guardiola har eftersigende selv været personligt involveret i transferen, da han har været i kontakt med den unge franskmand, hvor han har givet udtryk for, at han inden for den nærmeste fremtid ser ham som værende en del af førsteholdet i Manchester City.