Foto: Ritzau Scanpix
En dygtig tipper vandt søndag en halv million takket være et mål i de døende sekunder af kampen mellem Braga og Tondela.
Braga-angriberen Paulinho scorede til 2-1 i de allersidste sekunder af kampen og sikrede dermed et 1-tal på kuponen, som betød, at tipperen som den eneste havde en række med 13 rigtige.
Det gjorde ham en halv million rigere.
Læs også: Afsløring: Jürgen Klopp har haft hemmelig samtale med europæisk gigant
Tipperen havde taget chancen med flere frække 12-garderinger, men han eller hun havde også fanget kuponens overraskelse i form af det uafgjorte resultat mellem Paris Saint-Germain og Monaco.
Tipperen havde spillet et reduceret system, R 4-6-72, hvor chancen for 13 rigtige er lidt over en procent, hvis opstillingen er rigtig. Så tipperen var altså både dygtig og heldig.
Læs også: WHAT! Dominic Calvert-Lewin er på vej til Premier League-gigant
Kuponen var ikke spillet online – men indleveret hos en forhandler i Hillerød. Danske Spil har ikke hørt fra vinderen endnu.
Du kan se meget mere til Jacob Hansen og alle hans spilforslag hos Oddsprofit.