Virgil van Dijk har store roser til overs for Nottingham Forest.
Nottingham Forest fortsatte deres flotte stime i Premier League, da de tirsdag aften sikrede sig et kryds mod førerholdet fra Liverpool.
Efter slutfløjt var gæsternes kaptajn, Virgil van Dijk, heller ikke bleg for at rose hjemmeholdet.
– De sidste par kampe har de været kontinuerligt gode, fortæller van Dijk ifølge BBC.
– De gør det virkelig godt. Der er virkelig mange kampe tilbage, og de spiller ikke i Europa, så det giver dem lidt ekstra restitutionstid.
– Man må bare tage hatten af for, hvordan de har spillet indtil videre, lyder de rosende ord fra Liverpool-stjernen.