Christian Eriksens hjertestop har ikke ændret hans væremåde, mener Jannik Vestergaard.
Christian Eriksen har ikke forandret sig i den danske landsholdslejr selv om han er mødt ind i lejren med en anden bagage efter sit hjertestop i EM-kampen mod Finland 12. juni sidste år. Ifølge landsholdskollega Jannik Vestergaard har Eriksen siden ankomsten i landsholdslejren i onsdags været fuldstændig den samme som tidligere.
– Det er skønt at have Christian tilbage. På rigtig mange måder er det som om at han ikke har været manglet. Han er gået ind og har været den Christian jeg har kendt de seneste 15 år. Han er en stor spiller på banen og i virkeligheden måske Danmarks bedste spiller i de sidste ti år.
– Han er også en stor personlighed og det betyder meget for hele gruppen at han er tilbage. Han har et roligt gemyt men han har også en stor ære i den mentalitet og kultur der er udviklet på landsholdet i de seneste mange år. Han har et vindergen.
– Jeg glæder mig meget over at han er tilbage og jeg glæder mig til at se at han får minutter igen siger Jannik Vestergaard.
Eriksen ventes at starte ude i lørdagens testkamp i Amsterdam men kan blive skiftet ind. Landstræner Kasper Hjulmand har lovet at Eriksen får spilletid i tirsdagens testkamp mod Serbien i Parken. Uanset i hvilken af kampene Eriksen ender med at få landsholdscomeback vil det blive uden landsholdsanfører Simon Kjær.
Milan-stopperen er skadet og ærgrer sig over at han ikke kan være med i Eriksens comeback. Det fortæller Kjær til Ekstra Bladet.
– Jeg ved at jeg kommer til at sidde og tænke på at jeg desværre kan ikke gå ind på banen med ham. Det ville jeg utroligt gerne. Men der er en ting vi bare alle sammen skal huske og det er at det jo kun er glædeligt og helt fantastisk at Christian nu er tilbage og kan gøre det han elsker – at spille fodbold siger Simon Kjær til avisen.
Testkampen mellem Holland og Danmark – Eriksens mulige comebackkamp – begynder lørdag aften klokken 20.45.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Lokker med danske holdkammerater: Storklub vil købe Maxsø
Læs også: Fra 15 millioner kroner til 4,5 millioner kroner: Spillers markedsværdi i frit fald
Læs også: Kunne have lavet største transfer siden Agger: Derfor skete det ikke
Læs også: Brøndbys fødselsdagshilsen til FCK’er går viralt – Her er ‘forklaringen’
Læs også: CV skød prisen i vejret: Blokerede Bruus’ vilde skifte
Læs også: Lod dem gå gratis i sommers: I dag har de en samlet værdi på 25 millioner kroner
Læs også: Talent glippede engelsk skifte: Så mange millioner er han værd
Læs også: Medie: Brøndby vil købe ny venstreback i Holland