The perfect guide to the casino

Kvistgaarden: “Jeg skal videre”

Brøndby-profilen Mathias Kvistgaarden har haft sin bedste sæson til dato og melder sig nu klar til et større skridt i karrieren – og det kan meget vel blive i udlandet.

Den 22-årige angriber rundede sæsonens 17. mål af i 1-2 nederlaget mod FC Midtjylland, og det kan meget vel have været hans sidste optræden på Brøndby Stadion i den gule trøje.

“Jeg føler mig klar til at tage videre,” sagde Kvistgaarden efter kampen.

Han erkender, at det var en særlig oplevelse:

“Det var lidt vemodigt. Både fordi vi tabte, og fordi det kunne være et farvel til stadion og fansene.”

Læs også: Brøndby-boss jubler over Suzuki-handel: “En af de største handler i klubbens historie”

Interesse fra udlandet er der masser af – og to klubber er ifølge Bold.dk særligt varme: Italienske Bologna, der har haft sportsdirektør Marco Di Vaio i Silkeborg for at scoute, samt tyske Eintracht Frankfurt.

“Jeg har fået lidt at vide om, hvad der sker, men jeg koncentrerer mig om det, der foregår inden for kridtstregerne.”

“Jeg ville være overrasket, hvis der ikke bare var en enkelt klub, der viste interesse.”

Kvistgaardens agent, Ebbe Sand, står for dialogen med udenlandske klubber, men angriberen holder fokus på sæsonafslutningen og sommerens U21-EM i Slovakiet.

Om han helst vil have fremtiden på plads inden EM, svarer han:
“Det er jeg lidt græsk katolsk overfor. Det er ikke noget, jeg spekulerer særlig meget på.”

“Du kan ikke løbe rundt og tænke på, at du bliver skadet. For så bliver du skadet.”

Brøndby kan stadig sikre sig Superligaens tredjeplads søndag mod AGF – hvis ikke Randers overhaler dem.

OVERSIGT

bet365