Thomas Graversen uddeler verbale øretøver til Brøndby oven på fyringen af Jesper Sørensen.
Brøndby IF sprang lidt af en bombe, da onsdag eftermiddag offentliggjorde fyringen af Jesper Sørensen, og det har medført en del kritik.
Allerede i søndags forholdte Peter Sørensen sig kritisk til ledelsen i Brøndby, mens Stig Tøfting også har udtalt sig kritisk om timingen af den fyreseddel, som Jesper Sørensen har modtaget.
Nu tilslutter Thomas Graversen sig også kritikken af Brøndby.
– Jeg er trist. Jeg er simpelthen trist. Superligaen har mistet én af sine absolut bedste trænere. Det er en træner, som har beriget os og vist, hvor gode Brøndby kan være. Derfor er det efter min mening en meget, meget trist situation, siger Thomas Gravesen til Viaplay Sport News og fortsætter:
– Hvis man placerer al skyld på Jesper Sørensens skuldre, så tager man grueligt fejl. Det bedste fodbold, der er blevet spillet i Superligaen i år, har Jesper Sørensen været garant for. I kampen mod FC Midtjylland viste han med Brøndby, hvor gode de er, når alle spillere er parate, og når alt er, som det skal være.
– Man skal starte med at pege på klubben. Jesper Sørensen har haft nul medspillere i Brøndby, siden Carsten V. Jensen blev fyret. Der har ikke været nogen forbindelse mellem øverste etage og den sportslige afdeling. Så at losse det hele af på Jesper Sørensen klæder bestemt ikke Brøndby, lyder det fra Thomas Gravesen.