Chelsea er ikke færdige på transfermarkedet med under tre døgn til transfervinduets lukning, og ifølge engelsk avis har de forsøgt at leje Real Madrid-stjerne, som spanierne dog hellere vil sælge… for 500 millioner kroner.
Chelsea har hentet Michy Batshuayi og N’Golo Kante denne sommer, men ifølge flere medier har Antonio Conte 750 millioner kroner mere tilbage i kassen. De skal skydes afsted med slutningen af transfervinduet, og italieneren har en plan.
Han vil lokke James Rodriguez til Chelsea, men det er ikke nemt. Real Madrid har afvist italienerens bud på 400 millioner kroner, mens de også har vendt tommelfingeren ned på en lejeaftale med en stor købsoption. Det skriver Daily Mirror.
Ifølge den spanske presse kræver Zinedine Zidane, at en eventuel klub sprænger banken og smider 500 millioner kroner på bordet for Real Madrids stjerne, der dog har ageret backup for de øvrige stjerner de seneste mange kampe.
Mest læste på footy.dk
1. Leicester enig med dyr angriber
2. ‘Zanka’ og Pukki havde drabelige dueller – dette siger finnen om det
3. Så meget er FCK’s startopstilling værd vurderet ud fra markedsværdi
4. West Brom overrasker: Henter Spurs-spiller for rekordstort beløb
5. Manchester City-spiller stoppet for spirituskørsel i sin Mercedes – kæresten ringede til politiet