The perfect guide to the casino

Klumme: Ugen der gik

Denne klumme er skrevet af Torben Aakjær

Med stor fornøjelse har undertegnede og Footy.dk indgået en aftale om, at jeg hver søndag/mandag lukker fodbold ugen for så vidt ting og sager, der er værd at notere sig fra ugen der gik i ind og udland, og da denne som bekendt er den første af sin slags, så er det jo nærliggende at tænke tilbage på blamagen i National arenaen i tirsdags, hvor Danmark mere eller mindre sagde farvel til det kommende VM, næsten før kvalifikationsturneringen er begyndt.

De danske ‘pattebørn’ tabte til Montenegro

At tabe til Montenegro kan ske for enkelte, men måden det skete på, det sker for de færreste, og at man så efter kampen skulle belemres med påtaget raseri fra Fischer, vrøvleri om en dårlig bane fra Eriksen afsluttende med Delaneys holdning til at han ikke anså nederlaget som en fiasko, ja det sætter selv den mest tålmodige fodboldmand på prøve.

Det var en på alle måder rædselsfuld forestilling, hvor hovedparten af de danske aktører viste sig fra deres værste sider af, både på og udenfor banen, og det var tydeligt at Olsen regimets rædsler, ikke var gledet ubemærket henover hovedparten af de danske drenge, for magen til mundgejl skal man godt nok lede efter. Gode gamle Morten må have gnedet sig i hænderne, på sit landsted lidt uden for Bruxelles, for både på og udenfor banen var det tydeligt hvor oplæringen stammede fra.

Mister Laudrup går efter pengene

Ikke et ord mere om den blamage, for nok så interessant, så har der ikke kun været skuffelser i ugen der gik, men mindst ligeså meget forargelse blandt menigmand. Her tænker jeg naturligvis på Mister, ja vores alle sammens Michael Laudrup, der jo havde en aktiv karriere, der efterhånden var diametralt modsat trænergerningen, som senest har ført ham ned i en lun ørkenstat, en stat der ser efter sigende ser stort på menneskerettigheder, og som tror (og ved) at penge kan købe alt.

Her har Mister og hustru indgået en givetvis særdeles lukrativ kontrakt med en klub, hvis navn er aldeles underordnet, og så eksploderede familien Danmark i forargelse. Forargelse over at man som repræsentant for Danmark kan takke ja tak til et job sådan et forfærdeligt sted. Men stop nu lige jer selv, helt ærligt, vi har trænere i Kina, et land hvor modstandere af styret aflives for et godt ord, og der har været ikke så få danske aktører i USA, et land som har mange stater der forherliger og udøver dødsstraf. Og helt ærligt, det er da ganske forfærdeligt og bestemt ikke ting jeg generelt sympatiserer med, men at Laudrup hele sit liv skal fungere ene og alene som repræsentant for Danmark, er simpelthen så absurd, at jeg næsten ikke finder ord herfor. Mister har for længst indset at trænervejen aldrig blev en succes, og som 52-årig kan han nu læne sig tilbage, nyde varmen, sin kone og de mange rare penge der strømmer ind på kontoen, og så ellers gøre hvad enhver jo alligevel til syvende og sidst gør – nemlig er sig selv nærmest. Herfra skal lyde al mulig held og lykke til Laudrup, det har han sgu fortjent!

Lord nedlagt

Fortjent kan man derimod ikke sige om episoden der ramte Nicklas Bendtner (ja ja den langlemmede Amar`dreng findes skam stadig), for han kom tilsyneladende ud for en grim skade i seneste kamp for Nottingham Forest, og selvom han bestemt ikke er min kop the, hverken på eller uden for banen, så smider jeg et god bedring efter ham, og håber trods alt at se ham tilbage på grønsværen inden længe.

Emre Mor er mentalt skrøbelig – kan blive dyrt for ham

Her på falderebet er det naturligvis værd at notere sig at dansk/tyrkeren Emre Mor, ja ham den lille fyr nede i Dortmund, fik vist lidt af det han desværre også har i sig, nemlig den mentale skrøbelighed, som i weekenden udløste et rødt kort, fortjent eller ej, så bør han ikke sætte sig selv i den situation, og da han nu står overfor en ufrivillig pause, kan det jo være at et skrantende Dortmund hold finder alternative løsninger, ikke mindst når de skadede konkurrenter kommer tilbage.

Udbryderligaen – hvad og hvorfor?

Afslutningsvis så synes jeg det er værd at nævne den meget omtalte udbryderliga, som der tales ikke så lidt om, ikke mindst udenfor landets grænser. Kort fortalt er der klubber i det øvre luftlag, som bl.a. Bayern München, Barcelona og Juventus, som går og sysler lidt med en reelt europæisk superliga, og minsandten om ikke holdene i næste lag, som tæller de bedre hold fra lande som Skotland, Belgien, Sverige og ja såmænd Danmark, også vil danne deres egen udbryder liga, i hvert til fældet såfremt det store onde UEFA ikke forbedrer vilkårene (læs: sørger for at respektive klubber kan tjene flere penge) for klubberne. Om det nogensinde bliver til noget eller ej, har jeg naturligvis ingen anelse om, men et udpræget elitært tiltag fra UEFA`s side af, er jo at der fremover kommer flere klubber fra de 4 store fodboldlande direkte med i CHL, hvorimod de mindre klubber fra sportsligt, og knapt så lukrative ligaer, får sværere ved at kvalificere sig. Den slags påskynder jeg bestemt, for hvem vil ikke hellere se kampe mellem Bayern München og Barcelona, frem for mellem Dynamo Kiev og Malmö FF?

De sidste klubber, og ja sikkert også de danske, slipper man nok for i fremtiden på de fine adresser, og man skal være usædvanlig blåøjet, tabloid journalist, eller decideret ubegavet, for at tro at danske klubber for alvor gør en forskel i det store fodbold Europa, uagtet af den nuværende repræsentant FCK indtil videre gør det udmærket, men så heller ikke mere.

Mest læste på footy.dk

1. Billede: FCK har tre kendte danskere med i flyet til Leicester
2. Medie: United vil hente dansker – har ham til prøvetræning
3. Juventus vil ikke have Coman, Bayern vil ikke have Coman – nu vil denne storklub kapre ham
4. Her er det provokerende billede fra Icardi, der får Inter-fans til at rase
5. I 2007 var de blandt de ti største talenter – her er de i dag

Skriv en kommentar

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365