Jesper Sørensen fortæller i et nyt interview, at en forlængelse med Brøndby aldrig var på tale.
Jesper Sørensen blev tidligere på måneden fyret som cheftræner i Brøndby IF. I løbet af hans tid på Vestegnen var der løbende spekulationer om hans fremtid og klubbens tiltro til projektet med ham i spidsen.
Nu afslører Jesper Sørensen selv, at der på intet tidspunkt var samtaler om en mulig kontraktforlængelse.
– Vi havde ikke nogen dialog om en forlængelse. Jeg var af den opfattelse, at det var gået godt i mit første halvandet år i klubben, men samtalen kom aldrig.
– Jeg ved ikke, om det var et europæisk gruppespil, der havde knækket koden. Det nåede vi som bekendt ikke. Derefter begyndte jeg at tænke over, hvad de mon havde af planer, fordi jeg ikke hørte fra dem.
– Signalværdien i at CV blev fyret var jo nok, at de ville kigge på at gå andre veje, og det er helt fair. At jeg ikke hørte noget, var også et klart signal til mig, siger Jesper Sørensen til fanmediet 3point.dk.