Vincent Kompany lægger ikke skjul på, at han gerne ser Harry Kane eller Michael Olise vinde Ballon d’Or-titlen.
Rodri, Lamine Yamal, Ousmane Dembele, Kylian Mbappe, Erling Haaland og Harry Kane er blandt de mange kandidater til at vinde årets Ballon d’Or-titel, men hvem fortjener at løbe med sejren?
Det er Bayern München-træneren Vincent Kompany ikke i tvivl om.
Han mener således, at den bør gå til enten Harry Kane eller Michael Olise.
– Jeg vil være 100 % partisk og sige, at så længe Harry Kane eller Michael Olise vinder den, så er jeg glad, siger han ifølge VoetbalPrimeur.
– De her spillere var en del af et hold, der scorede 182 mål i sidste sæson og vandt utroligt mange fodboldkampe.
– Det eneste, man kan diskutere, er, om Ballon d’Or afgøres af Champions League eller ej. Vi vandt ikke Champions League, og hvis den skal gå til en vinder af Champions League, så er det sådan, det er.
– Men hvis man ser på de 182 mål – 3,5 mål pr. kamp – så var det disse spilleres fortjeneste, lyder det fra Bayern-træneren.