David Boysen står klar med en gedigen stikpille til Frederik Birk, hvis Brøndby IF havner udenfor top 6.
Ambitionsniveauet og armbevægelserne var store, da Frederik Birk overtog trænerposten i Brøndby IF, og derfor kom han også til at se dum ud, hvis de blå-gule fra Vestegnen havner udenfor top seks.
Det slår den tidligere Brøndby-spiller David Boysen fast i SpilXperten-programmet ‘Højt Spil‘.
– Det vil være pinligt for Frederik Birk. Jeg er kæmpe fan af, at han går ud og gør alt det, han har gjort, inden forårssæsonen gik i gang, men hvis det ikke lykkes, må han tage skraldet. Hvis Brøndby og Frederik Birk ikke kommer i tops seks, så ser han noget så dum ud, siger Boysen.
Brøndby IF har kun formået at samle fem point ind i forårets tre første kampe, og det er altså til trods for, at bundpropperne fra Vejle og Lyngby har været blandt modstanderne.