Fodboldlandstræner Kasper Hjulmand er imponeret af hvordan den tidligere superligaprofil Jesper Lindstrøm har håndteret sommerens klubskifte fra Brøndby til bundesligaklubben Eintracht Frankfurt.
Indtil videre har den 21-årige danske offensivspiller overgået landstrænerens forventninger og det er også derfor at Lindstrøm er forfremmet fra U21- til A-landsholdet efter en række afbud. -Jeg er overrasket. Jeg synes ikke det var hvad man kunne forvente når en ung dansk spiller kommer til Bundesligaen. -Vi har set før at det tager tid for unge danske spillere både at træde et niveau op og træde ind i omklædningsrummet og sætte sig i respekt. Det er ikke sådan lige til. -Lindstrøm har sat i respekt fra start med kvalitet. Han spiller fuldstændig frit og har været en af deres bedste på den offensive del af banen siger landstræneren. Lindstrøm blev skiftet ind i pausen af Frankfurts ligapremiere mod Dortmund og siden er han startet inde i kampene mod Augsburg og Bielefeld.
Bider han sig fast i startopstillingen kan man tale om et meget vellykket klubskifte mener Hjulmand. -Jeg synes at Jobbes skifte til Frankfurt er gået godt. Han har fået tre ligakampe for Frankfurt og er bare gået direkte ind på holdet og har spillet. -Han er steppet et niveau op og har spillet godt. Det er et godt skifte for sådan en knægt hvis han kan hægte sig på og få fast spilletid i Bundesligaen siger landstræneren. Samtidig mener han at den rapfodede kreatør passer perfekt ind i den stærke tyske liga. -Når kampene åbner sig som de gør i Tyskland så er det helt perfekt for ham at det går frem og tilbage for så får han lidt plads til at drive bolden og i den fase har han været stærk siger Kasper Hjulmand.
Jesper Lindstrøm har spillet en A-landskamp. Det var den coronaafbudsramte testkamp mod Sverige i november sidste år. Offensivspilleren har muligheden for at øge det antal i løbet af den kommende uge der byder på tre VM-kvalifikationskampe mod Skotland Færøerne og Israel.
Opgøret mod Skotland spilles onsdag aften i Parken