En kanonkugle fra Watfords Adlene Guedioura sikrede dem fuld gevinst på Emirates Stadium i FA Cuppen. Dermed er Arsenal ude af pokalturneringen, og det lugter af en trofæløs sæson for The Gunners.
Arsenal og Watford krydsede søndag eftermiddag klinger i FA Cuppen på Emirates Stadium, og det blev en hektisk affære, der dog endte uden scoringer i de første 45 minutter.
I anden halvleg kom der dog fut i gæsterne fra Watford, der kom på 1-0 kort inde i halvlegen ved angriberen Ighalo. Den føring blev fordoblet 13 minutter senere, da Guedioura kanonerede kuglen ind bag en chanceløs Ospina i Arsenal-buret.
Med to minutter til slutfløjt formåede Arsenal at reducere ved Danny Welbeck, og så øjnede de for alvor et vanvidscomeback. Blot minuttet efter var de tæt på at fuldføre det, da selvsamme Welbeck skød forbi på et næsten tomt mål.
Trods et stort Arsenal-pres lykkedes det ikke at score yderligere, og derfor endte det med en Watford-triumf på 2-1.
Mest læste på Footy.dk
1. Ny klub har budt ind på Mourinho – vil give ham guldrandet kontrakt
2. Chelsea overrasker: Vil hente denne Premier League-manager ind
3. Billede: Lampard gifter sig med skønhed
4. Manchester United vil have Leicesters guldfugl – så højt er deres bud
5. Roma-stjerne blev snydt for straffe – så sagde han dette og fik rødt kort