Regeringen har åbnet for tilskuere til Superliga-kampene. Det sker i sektioner á 500 personer.
Superligaen har været uden tilskuere siden begyndelsen af året, men nu er der endelig godt nyt for de mange fans og diverse klubber rundt omkring i landet.
Regeringen har fremrykket genåbningen af det danske samfund, så der allerede fra den 21. april kan komme fans på lægterne igen.
Læs også: Dame N’Doye flirter med sensationelt FCK-comeback
Partierne er enige om at genindføre ordningen fra sidste år, en ’tilpasset superligaordning’, hvor der vil blive lukket 500 ind per sektion.
Der er krav om coronapas samt registrering af samtlige tilskuere for at understøtte eventuel smitteopsporing, oplyses også.
Der er midtugerunde i Superligaen, hvor der spilles tre kampe henholdvis onsdag og torsdag.
Læs også: Rygte: Topklub vil sprænge transferrekorden – Så mange millioner får Brøndby for ‘Jobbe’