Bashkim Kadrii satte OB igang med straffesparket, hvorefter han lagde op til nyindkøbte Sander Svendsens scoring i 4-1 sejren over Lyngby.
Bashkim Kadrii spillede nok engang en stærk kamp, hvor han var involveret med både mål og oplæg i OB knusende 4-1 sejr over Lyngby.
– Vi starter godt, men vi falder lidt ned efter den første halve time. I anden halvleg spiller vi rigtig godt, og så var det et spørgsmål om tid, før vi ville score. Til sidst bliver det et rent bombardement mod deres mål.
OB-angriberen roste Lyngby for deres kontrastød i en kamp, som Ob ellers kontrollerede.
– De lurer på omstillinger, som de også scorer på, og det er de rigtig gode til. Ellers kontrollerer vi kampen rigtig godt, sagde Bashkim Kadrii efter kampen.
Bashkim Kadrii scorede sit første sæsonmål i aftenens kamp mod Lyngby.