Til manges overraskelse har nyindkøbet Fabinho fortsat sin Liverpool-debut til gode, men nu giver Jürgen Klopp en forklaring på, hvorfor han endnu ikke har været i spil.
388 millioner kroner. Så mange penge smed Liverpool denne sommer efter den daværende Monaco-spiller Fabinho, men til manges undren, så har den brasilianske midtbanespiller endnu ikke fået sin debut for ‘The Reds’.
Ifølge Jürgen Klopp, så skyldes den manglende spilletid til Fabinho én simpel ting: Han har simpelthen for mange spillere i god form til rådighed, udtaler han ifølge The Independent:
Læs også: HAHA! Superliga-stjerne med genialt tweet under Brøndby-FCM – Se det her
– Han kunne sagtens have været en del af truppen, selvfølgelig, men det er svært at sætte holdet i øjeblikket da alle er klar og i form, siger Klopp og maner til besindighed ift. Fabinho:
– Det er en god situation at være i, når nogen har brug for mere tid, mens andre er vant til det. Det er den eneste grund (til Fabinhos fravær, red.)
Klopp lover dog i samme ombæring, at fansene ikke skal vente længe på at se brasilianeren i aktion:
– Han kommer tilbage. Nu har vi kampe hver tredje dag, og han har taget store skridt i sin forberedelse over de seneste par uger. Han kunne faktisk godt spille nu, slutter tyskeren.
Læs også: Kunne score hattrick: Dette gjorde Lionel Messi, da han skulle skyde straffespark
Læs også: Rafael van der Vaart roser FCK-stjerne: Jeg har lært ham at spille fodbold