Ifølge den anerkendte journalist Guillem Balague vil Paul Pogba slet ikke til Manchester United, selvom det nok ender med at være der, franskmanden skifter hen.
Paul Pogba er det helt store samtaleemne i disse dage. Sky Sports skriver, at Manchester United har budt 900 millioner kroner på midtbanespilleren, og Guillem Balague tror også, at Juventus-stjernen ender på Old Trafford.
Det på trods af, at franskmanden helst vil til Real Madrid.
– Pogba har gjort det klart, at han helst vil til Real Madrid. Han har sagt åbenlyst til dem, at han gerne vil være en Real Madrid-spiller. Han har haft samtaler med Zinedine Zidane, siger Sky-journalisten og tilføjer.
– Problemet er bare, at Real Madrid ikke vil matche det beløb, som Manchester United står klar med. De synes, det er helt skørt, så hvis han skifter, bliver det til Manchester United, som det ser ud lige nu, slutter han.
For blot en uges tid siden var Real Madrid i førerposition til franskmanden, men Manchester Uniteds mange penge har lokket Juventus til et salg.
Download footy.dk’s app, så du altid får de bedste nyheder på mobilen – Find FOOTY LIVE her.
Mest læste på Footy.dk
1. Medie: Storklub køber Pogba for vanvittige 900 mio. kroner
2. Portugals stjerneskud anklaget for at være syv år ældre, end han udgiver sig for – her er hans kommentarer
3. Vanvittigt! Gambler spillede på Leicester som mestre – kombinerede det med dette vilde spil
4. Bendtner teaser på Instagram: Har han skrevet under?
5. Citys stjerner ankommet til første træning – Yaya ligner en, der slet ikke gider