The perfect guide to the casino

Jordan Larson tilbage i varmen hos Neestrup

Efter et udfordrende 2024, hvor skader og bænkepladser prægede sæsonen, har Jordan Larsson fået en stærk start på det nye år.

Den svenske angriber har været i startopstillingen i tre ud af fire kampe og har tilmed markeret sig med to scoringer. Han fortæller, at han har brugt den lange preseason til at arbejde hårdt og bevise sit værd på FC København-holdet.

– Det er fantastisk at få så meget spilletid her i det nye år. Sidste sæson var svær for mig. Jeg startede med at spille, men en skade satte mig ud af kurs.

– Efter skaden var det svært at spille sig tilbage, da konkurrencen i truppen er stor, siger Larsson.

I opstarten har Larsson fået flere chancer og grebet dem. Han mener, at hans hårde arbejde har givet pote.

– Jeg har spillet meget i preseason, leveret gode præstationer og taget min chance. Jeg har knoklet på, og det har givet resultat. Det føles godt, siger han.

FCK-træner Jacob Neestrup har tidligere fremhævet vigtigheden af preseason som en mulighed for at bevise sig, og Larsson er glad for, at træneren har holdt fast i den filosofi.

– Vi har haft en god dialog hele vejen. Det betyder meget, at han står ved sine ord. Nogle trænere siger én ting og gør noget andet, men det er ikke tilfældet med Neestrup.

– Jeg er et bevis på, at man får chancen, hvis man arbejder hårdt. Jeg har scoret et par mål, og det har været en god oplevelse, siger Larsson.

Det er ikke første gang i karrieren, at 27-årige Larsson har oplevet begrænset spilletid. Tilsvarende situationer opstod også under opholdene i NEC Nijmegen og Schalke 04.

– Jeg har stået i lignende situationer før og ved, at der altid er en vej tilbage. Hvis ikke, havde nogen nok fortalt mig det. Så havde jeg måske ikke været i FCK nu.

– Fodbold er omskifteligt. Hvis jeg spiller dårligt i de næste tre kampe, kan jeg miste min plads igen. Det er en del af gamet, siger han.

Jordan Larsson kom til FC København i januar 2023 og har siden da spillet 70 kampe med 14 scoringer og tre assists. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.

OVERSIGT

SPILFORSLAG FRA ODDSPROFIT

bet365