Johan Larsson kan frit forhandle med interesserede klubber, men det gør svenskeren ikke. I stedet ligner det en Brøndby-forlængelse.
Johan Larsson har kontraktudløb ved årsskiftet, og den svenske højreback kan dermed frit forhandle med en eventuel ny klub for derefter at skifte på en fri transfer til vinter.
Det gør højrebacken dog ikke.
– Jeg taler ikke med andre klubber. Jeg har været i Brøndby i tre et halvt år. Jeg er kulturbærer og synes det vil være helt forkert, hvis jeg som anfører går og snakker med andre klubber, siger han ifølge Ekstra Bladet.
Læs også: Ny chokvideo rammer internettet: Brøndby-fans i slåskamp på tribunen efter derbynederlag
Det har ellers længe lignet, at Brøndby-anføreren gerne ville videre i karrieren, men nu kan det i stedet ende med en kontraktforlængelse. Faktisk er det meget sandsynligt.
– Min agent (Søren Lerby) har talt med Troels Bech. Vi har aftalt at tale sammen igen, når transfervinduet er lukket.
Læs også: Tog ham kun otte minutter: Her scorer Ronaldo sit første mål for Juventus
Brøndby har allerede hentet hans afløser i form af Jens Martin Gammelby, men Alexander Zorniger og co. vil gerne beholde ham alligevel.