Syv højintense uger venter forude og FC København kommer til at gå aggressivt til værks i kampen om det danske mesterskab. Sådan lyder det fra cheftræner Jess Thorup før københavnerne der fører Superligaen åbner mesterskabsspillet ude mod AaB søndag aften. -Vi kommer til at angribe det her mesterskabsspil. Vi læner os ikke tilbage og prøver at forsvare vores gode position. Vi skal angribe siger Jess Thorup i en video på klubbens hjemmeside. FCK er seks point foran FC Midtjylland i toppen af tabellen men der bliver ikke tid til at slappe af forsikrer Jess Thorup.
– Vi er helt bevidste om at det bliver en hektisk og spændende periode på syv uger med ti kampe. Vi har masser af spillere med masser af selvtillid og det har vi brug for. Det bliver højintenst siger han. FCK har for nylig fået tilgang af svenske Viktor Claesson som er kommet til klubben efter at han rev kontrakten over i russiske Krasnodar. Landsholdsspilleren er med i FCK-truppen allerede søndag og Jess Thorup er begejstret over muligheden for at råde over kantspilleren.
– Vi har fået tilført en spiller med kæmpe erfaring fra international fodbold. Det har gjort truppen endnu stærkere. -Konkurrencen er blevet hårdere og sådan skal det være i FCK. Jeg glæder mig til at se hans påvirkning på holdet siger Jess Thorup. FCK har vundet sine fem kampe i Superligaen efter vinterpausen hvor klubben endnu ikke har lukket mål ind. Alligevel er der plads til forbedring mener Thorup.
– Vi skal have flere sekvenser hvor vi er dominerende. Det kan være både med og uden bold siger han. Om det lykkes vil vise sig søndag aften klokken 18.00 når der fløjtes op til udekampen mod AaB som fra sin position på fjerdepladsen indleder en jagt på medaljer.
SE ALLE MÅL OG HØJDEPUNKTER FRA 3F SUPERLIGAEN LIGE HER
SE ALLE DE BEDSTE DANSKE ONLINE CASINOER
Læs også: Lokker med danske holdkammerater: Storklub vil købe Maxsø
Læs også: Fra 15 millioner kroner til 4,5 millioner kroner: Spillers markedsværdi i frit fald
Læs også: Kunne have lavet største transfer siden Agger: Derfor skete det ikke
Læs også: Brøndbys fødselsdagshilsen til FCK’er går viralt – Her er ‘forklaringen’
Læs også: CV skød prisen i vejret: Blokerede Bruus’ vilde skifte
Læs også: Lod dem gå gratis i sommers: I dag har de en samlet værdi på 25 millioner kroner
Læs også: Talent glippede engelsk skifte: Så mange millioner er han værd
Læs også: Medie: Brøndby vil købe ny venstreback i Holland