I et interview med Viaplay forklarer Jesper Sørensen, hvorfor han har valgt at bænken Daniel Wass.
Daniel Wass er en af Brøndbys mest rutinerede spillere, men i aftenens Superliga-brag mod FC Midtjylland er den tidligere landsholdsspiller blevet bænket af Jesper Sørensen.
Det er selvsagt ikke gået ubemærket hen, og i et interview med Viaplay kort inden kampstart forklarede Jesper Sørensen sin beslutning.
– Vi har selvfølgelig respekt for nogle af de ting, som Midtjylland kommer med. Det er Superligaens tophold, som har været stærke. Vi skal finde en god balance, hvor vi skal angribe, men vi skal også sikre os, at nogle af de spillere, som Midtjylland har, skal vi have et øje på, siger Jesper Sørensen.
– Grunden til at jeg gør det, det er, at han (Stijn Spierings, red.) har set stærk ud i hverdagen. Han har været stærk i vores træninger, og han har fået nogle kampe, og nu vil jeg prøve at spille ham fra start af.
– Det er ikke fordi, at Wass skal gøres til syndebuk eller noget, siger Jesper Sørensen, efter Tøfting havde kaldt Wass for en syndebuk.