Jesper Sørensen sætter ord på sin fyring i Brøndby i forbindelse med sin præsentation som ny cheftræner i MLS-klubben Vancouver Whitecaps.
Jesper Sørensen blev tilbage i december fyret som cheftræner i Brøndby IF efter en række svingende resultater, men der skulle altså ikke gå mange dage, før han fandt en ny arbejdsgiver.
Tirsdag blev han nemlig præsenteret som ny cheftræner i MLS-klubben Vancouver Whitecaps, og i den forbindelse blev han spurgt ind til, hvad det var der gik galt i Brøndby.
– Det er et godt spørgsmål, som man nok også må stille nogle andre. Vi var ikke langt fra, hvor vi skulle være i ligaen. Men i fodbold går følelserne højt, og nogle gange går det skævt. Generelt var min tid i Brøndby god, og vi var tæt på at vinde mesterskabet, fortæller Jesper Sørensen.
– Skuffelsen over ikke at vinde det gjorde bare, at det hele blev lidt sværere, men jeg synes, jeg har efterladt klubben et rigtig godt sted, også bedre end da jeg kom til. Det er godt for klubben og den nye træner, lyder det fra Jesper Sørensen.