Inters direktør, Piero Ausilio, bekræfter, at der ingen problemer er til at købe Real Madrids stjernespiller Cristiano Ronaldo.
Inter er langt fra den klub, den ellers har været. For blot 5 år siden vandt man Champions League med Jose Mourinho i spidsen.
Dog ser det ud til, at den italienske klub kan vende tilbage på et højt niveau. Kinesiske investorer har nemlig investeret i klubben og man har nu midlerne til at købe selveste Cristiano Ronaldo.
Dog er der ét problem, som forhindrer klubben.
– De nye kinesiske ejere kunne nemt købe de mest berømte spillere i verden – folk som Cristiano Ronaldo, men sandheden er, at vi ikke kan gøre det på grund af de finansielle fairplay regler, siger Inter Milan direktør Piero Ausilio til Daily Mail.