Vi har taget en snak med Steffen Ernemann, og det er der kommet dette interessante interview ud af.
Den stærke midtbanespiller er lige nu at finde i den norske Tippeliga, hvor han spiller for Sarpsborg 08. Vi har taget en snak med Ernemann, og det er der kommet dette ud af.
Hvordan er niveauet i den norske liga i forhold til den danske?
Jeg synes, niveauet i Norge er ganske højt og minder meget om Danmark. Dertil synes jeg, at niveauet er blevet bedre og bedre i løbet af de sidste 2 år. Jeg tror dog, at niveauet i Danmark er en tand højere, når det spidser sig til. Jeg synes, det er en anden slags fodbold, som bliver spillet i Norge, end i Danmark. Men det varierer som sagt fra klub til klub, men der bliver praktiseret mange forskellige typer fodbold i Norge, og det gør Tippeligaen interessant og spændende.
Hvordan ser fremtiden ud for dit vedkommende?
Fremtiden for mig ser spændende og interessant ud. Jeg har kontrakt til udgangen at dette år med Sarpsborg 08, og det er det jeg pt. forholder mig til.
Følger du stadig med i Superligaen? Hvis ja, hvem vil du så betegne som de største profiler?
Ja. Jeg følger selvfølgelig med i Superligaen. Jeg synes, det er meget jævnt med mange rigtige gode profiler i Superligaen.
Hvad er din største fodboldoplevelse?
Jeg synes, der har været mange store oplevelser. Oftest har det været de små ting eller situationer, som har sat de dybeste spor, som de største oplevelser. Men de største målbare fodboldoplevelser er: Pokalsejr med EFB, pokalfinalen sidste år med Sarpsborg 08 (første gang i 50 år). Derudover er oprykninger er altid sjove og festlige.
Hvad er målsætningen i denne sæson? Både for klubben men også på det personlige plan.
Klubben har sat en målsætning som hedder top 10, og det er den, jeg forholder mig til.
Personligt er den at spille så meget som muligt, og nyder fodbolden hver eneste dag. Dertil vil jeg selvfølgelig gerne så højt op i tabellen som muligt og vinde pokalfinalen i år.
Hvem er den bedste spiller, som du har spillet sammen med?
Jeg har været så heldig at spille sammen med ekstremt mange gode spillere og personligheder i min karriere.
Men den der har imponeret mig mest, var Franck Berrier i Zulte Waregem. Han var umulig at tage bolden fra til træning, og han kunne afgøre en kamp på et splitsekund.
Hvem er den bedste spiller, som du har spillet over for?
Der er 3 spillere: Mbark Boussoufa (daværende Anderlecht), Romelu Lukaku (Anderlecht), Tobias Linderoth (FCK)
Mest læste på footy.dk
1. Statistik: Sådan ville Premier Leagues Top 4 se ud hvis kun 2016-kampene medtages
2. Rygte: Leicester har udset sig denne angriber – der meget vel kan blive nyt ‘Mahrez-køb’
3. Billede: Christian Eriksen med ærgerligt instagram-post efter Spurs’ nederlag
4. Billede: Ronaldos gamle flirt poserer i solen med cap, store solbriller og stor barm
5. Han kan jo stadig: Steven Gerrard scorede fantastisk solomål for LA Galaxy i nat