Superligaens måske bedste spiller i efteråret kan formentlig hentes til lidt af en spotpris.
Randers FCs Simen Nordli brændte banen fuldstændig af i efteråret, hvor han noterede sig for hele 11 mål og 6 oplæg i 17 3F Superliga.
Det har også fået Søren Pedersen til at fastslå, at Nordli formentlig ryger videre til en større adresse i vinterens transfervindue.
Spørgsmålet er, om det måske kunne være en klub i 3F Superligaen, hvor Brøndby potentielt kunne være en mulig destination, da både Mathias Kvistgaarden og Nicolai Vallys tidligere er blevet sat i kraftig forbindelse med et skifte til udlandet.
Samtidig gør Simen Nordlis alder også, at han rent økonomisk er inden for rækkevidde.
I Tipsbladets program ‘Transfer Talk’ fortæller transfereksperten Farzam Abolhosseini nemlig, at han forventer, at Simen Nordli ‘kun’ kommer til at kunnet indbringe Randers FC i omegnen af 2,5-3 millioner euro grundet hans alder.
– Igen er der også det med, at han ikke er 20 år gammel, og at han ikke har været på U-21-landsholdet som Kvistgaarden. Hvis vi skal sammenligne, så koster han selvfølgelig meget mindre. Jeg tror, at han kan ryge for 2,5-3 millioner euro, lyder det blandt andet fra Farzam Abolhosseini.