Åge Hareide afslører hvad der skal til for, at Pierre-Emile Højbjerg bliver udtaget til landsholdet.
Åge Hareide udtog tidligere på dagen sin første landsholdstrup efter VM-slutrunden, og her var der ikke plads til Southampton-spilleren Pierre-Emile Højbjerg.
Landstræneren indrømmer dog at han har lyst til, at udtage midtbanespilleren men det kræver spilletid i Premier League.
– Jeg havde håbet, at Pierre-Emile kunne have fået spilletid, men han har desværre ikke spillet. Han var jo med inden VM, og jeg talte med ham, og jeg ville gerne se ham tilbage, for han er en spiller, hvis talent jeg har troet på fra start, siger Åge Hareide til BT.
– Men det er svært at udtage ham, hvis han ikke spiller, og derfor må vi kigge på andre typer af spillere.
Åge Hareide udtog tidligere på dagen blot 21 spillere, og med planerne om yderligere to spillere til truppen, så kan Pierre-Emile Højbjerg stadigvæk blive udtaget, hvis han når at spille for Southampton.
– Det bliver sandsynligvis en midtbanespiller og en angriber, vi tager med. Vi skal have spillere, som banker på og er ærgerrige, eller også udtager vi nogen, som vi kender, og som ved, hvordan vi arbejder.
– Vi kigger på, hvem som har indledt sæsonen godt, slutter Åge Hareide af med.
Læs også: Twitter-grin: Zorniger ristes og sammenlignes med tidligere Brøndby-træner
Læs også: Grove FCK-fans slagter deres stjerne: ‘Skrid væk fra vores hold’